|
Budget målet for 2009 om 25% stigning i omsætningen forventes nået, på trods af den verserende krise i verdensøkonomien. Det skyldes blandt andet stigende interesse og ikke mindst investeringer i hydrogen og brændselscelle teknologi på verdensplan, da området anses som vigtig for både sikring af bæredygtig energi til transport samt skabelsen af nye arbejdspladser og forretningsmuligheder.
EU lancerede således sidste år et nyt 3,5 mia. kr. stort program der skal støtte hydrogen og brændselscelle teknologisk udvikling og markedsintroduktion. I juni blev 200 mio. kr. således udbudt til nye projekter. H2 Logic blev sidste år udpeget som et af seks industri bestyrelsesmedlemmer i EU programmet, bl.a. sammen med bilproducenten Daimler og olieselskabet Shell. Ligeledes er strømmen af stærke udmeldinger fra bilproducenterne om deres planer for at kommercialisere brændselscelle biler frem mod 2015 tiltaget i styrke de seneste måneder.
De mange og betydelige udmeldinger fra de ledende bilproducenter og ikke mindst offentlige initiativer har selvsagt skabt en øget interesse for hydrogen og brændselscelle teknologi, hvilket H2 Logic har mærket: ”I starten af året strømlinede vi vores produktprogram og intensiverede markedsføringen, hvilket har vist sig at være perfekt timet. Vi har de sidste par måneder oplevet en betydeligt øget indstrømning af kommercielle forespørgsler om levering af hydrogen og brændselscelle teknologi til projekter rundt om i verden. Efter at have sikret 2009 omsætningen går vi nu efter at overgå budgettet samt at sikre ordrer for 2010”, udtaler Jacob Krogsgaard, Direktør i H2 Logic.
Seneste ordre blev lukket i juli måned omkring levering af et hydrogen og brændselscelle anlæg til Grønlands Nationale energiforsyningsselskab, Nukissiorfiits inden årets udgang. Allerede i december sidste år sikre H2 Logic også en ordre om levering af brændselscelle biler til Københavns Kommune inden klimatopmødet senere på året.
H2 Logic har i løbet af året også betydeligt øget forsknings og udviklingsaktiviteterne så at der nu er igangværende aktiviteter for mere end 35 millioner kr. Siden etableringen i 2003 har H2 Logic gennemført akkumuleret forskning og udvikling for omkring 40 millioner kr. så der er tale om en betydelig og øget indsats mod at bringe teknologien frem mod kommercialisering.
H2 Logic er netop nu i færd med kapitalrejsningen og implementeringen af en ny forretningsplan som skal bringe H2 Logic A/S fra udviklingsstadiet til kommercialisering af brændselsceller til køretøjer og hydrogentankstationer. Det er planen at H2 Logic i de kommende år skal seksdoble omsætningen og øge antallet af ansatte betydeligt fra de nuværende 19 i dag. Tidligere på året flyttede virksomheden til et nyt motorvejsdomicil i Lind syd for Herning, med et tredoblet bygningsareal og god plads til vækst.
Download pressemeddelelse:
Pressemeddelelse som WORD
Pressemeddelelse som PDF
Yderligere information:
Direktør| H2 Logic A/S | Jacob Krogsgaard jk@h2logic.com | +45 2871 8945
Bestyrelsesformand| H2 Logic A/S | Svend Sigaard svend@sigaard.dk | +45 2368 2402
Om H2 Logic
H2 Logic er en verdensførende udvikler af elektriske og forureningsfrie fremdriftsløsninger til transportformål bestående af brændselscelle systemer til gaffeltrucks og hydrogen tankstationer, til optankning af køretøjer.
|