|
Hvert år afholder olieselskabet Shell et løb for prototype biler der kører på alternative brændstoffer, hvor det gælder om at køre længst muligt på en energimængde der svarer til én liter benzin. Alle biler er udviklet af studerende fra Universiteter rundt om Europa.
H2 Logic valgte i dette års udgave af løbet, at sponsorere et team af norske studerende fra NTNU, ved at bidrage med brændselscelle teknologi og viden til udvikling af bilen. Målsætningen inden løbet var at nå 1.000 km på en brint energimængde svarende til én liter benzin, hvilket ville være nok til at slå den hidtidige verdensrekord på 848 km.
Det lykkedes til fulde da NTNU bilen, også kaldet DNV Fuel Fighter, nåede 1.246 km hvilket rakte til en førsteplads i løbets klasse for mindre bybiler.
Yderligere information
www.fuelfighter.no
www.tu.no/energi/article209542.ece
Om H2 Logic
H2 Logic er en verdensførende udvikler af elektriske og forureningsfrie fremdriftsløsninger til transportformål bestående af brændselscelle systemer til gaffeltrucks og hydrogen tankstationer, til optankning af køretøjer.
|