|
Visionen for brint og brændselscelle teknologien er anvendelse i personbiler hvor erstatning af fossile brændstoffer kan bidrage til at mindske klimaforandringerne og reducere lokalforureningen i form af partikler og støj. De første markeder på kort sigt forventes dog at blive gaffeltrucks hvor teknologien i første omgang kan supplere batterier og på sigt kan erstatte diesel eller gas.
I batteri drevne gaffeltruck som anvendes indendørs er der krav om elektrisk fremdrift da udledning af udstødningsgasser ikke er acceptabelt. Hos lagercentraler og logistikvirksomheder hvor gaffeltrucks anvendes intensivt adskillige timer i døgnet er flere udskiftninger af batteriet i løbet af arbejdsdagen nødvendig da de ikke kan oplades tilstrækkeligt hurtigt. Selve udskiftningen af batteriet kan være tidskrævende og hos virksomheder med flere hundrede gaffeltrucks kan det resultere i tab af vigtig og dyr arbejdstid.
Brint og brændselsceller kombineret med batterier kan imidlertid muliggøre elektriske hybrid gaffeltrucks som kan tankes med brint ligeså hurtigt som det sker med diesel og gas. På sigt kan teknologien erstatte diesel og gas i gaffeltrucks som anvendes udendørs, og således eliminere partikeludledning og reducere støjgener.
H2 Logic påbegyndte i starten af 2006 afprøvningen af 6 stk. prototyper af en brændselscelle arbejdstruck til sygehuse og disse har siden da opsamlet værdifulde erfaringer til den videre udvikling. H2 Logic er netop nu i gang med at påbegynde afprøvning af en færdigudviklet 1. generations system mens udviklingen af 2. generation allerede pågår.
3. generation systemet som skal udvikles med støttebidraget fra Højteknologifonden skal nå en række tekniske målsætninger som muliggør efterfølgende markedsintroduktion.
Udviklingen af 3. generation sker i samarbejde med en række virksomheder og institutter på Danmarks Tekniske Universitet, som tilsammen dækker de fornødne ressourcer og kompetencer til at sikre en kommerciel succes.
Still Danmark A/S er en af de førende gaffeltruck selskaber i Danmark, og er ejet af verdens anden største gaffeltruck producent KION Group GmbH.
Müller Gas Equipment A/S har udviklet og produceret gas komponenter og ventiler siden 1930 og har en årlig produktion på mere end 2 mio. enheder.
H2 Logic skal varetage udviklingen og integrationen af det samlede brændselscelle hybrid system.
Udviklingsaktiviteterne hos virksomhederne styrkes og understøttes med to PhD forløb på henholdsvis Institut for Elektroteknologi og Institut for Mekanisk Teknologi på Danmarks Tekniske Universitet.
For H2 Logic understøtter bevillingen fra Højteknologifonden selskabets forretningsmæssige ambitioner. H2 Logic er netop nu i færd med færdigudviklingen og implementeringen af en ny 2012-forretningsplan samt sikring af yderligere aktiekapital til selskabet. Det er selskabets målsætning i 2012 at være blandt verdens top3 udviklere og -producenter af elektriske og forureningsfrie fremdriftsløsninger til transport baseret på brint og brændselscelle teknologi.
Download H2 Logic pressemeddelelse:
H2 Logic pressemeddelelse som WORD
H2 Logic pressemeddelelse som PDF
Yderligere information:
Business Development Manager| H2 Logic A/S | Mikael Sloth | ms@h2logic.com | +45 2991 3179
Bestyrelsesformand| H2 Logic A/S | Svend Sigaard | svend@sigaard.dk | +45 2368 2402
Om H2 Logic
H2 Logic er en verdensførende udvikler af elektriske og forureningsfrie fremdriftsløsninger til transportformål bestående af brændselscelle hybridsystemer og supporterende hydrogen optankningsanlæg, primært til fremdrift af gaffeltrucks og på længere sigt vejkøretøjer.
|