|
Group Exhibit Hydrogen under Hannover Industri Messen er Europas vigtigste hydrogen udstilling, hvor virksomheder og organisationer fra hele verden udstiller og skaber netværk.
H2 Logic vil udstille Europas første serieproducerede hydrogenkøretøj på Hannover messen, og forventer at deltagelsen vil give internationale kontakter, der vil lede til salg af køretøjer. "H2 Logic er den eneste virksomhed i Europa der kan levere et færdigt hydrogenkøretøj og medfølgende hydrogenfyldestation, så vi vil blive meget attraktive som partner i forskellige hydrogenprojekter rundt omkring i Europa" udtaler direktør Jacob Hansen.
H2 Truck er hydrogenkøretøjet blevet døbt, og den er udviklet i et samarbejde mellem H2 Logic og A. Flensborg - Herning. H2 Truck projektet er det første synlige bevis på de aktiviteter der har blomstret op i Danmark indenfor hydrogenteknologi.
H2 Logic ser frem til at til udstille på Hannover Industri Messen sammen med andre udstillere fra i alt 26 lande, udelukkende med fokus på hydrogenteknologi.
|