|
Det store tema for folketingsvalget 2005 er hvorledes globaliseringens trusler omdannes til beskæftigelse og udvikling.
De fleste politiske partier har meldt ud med løfter om store beløb til forskning og udvikling (F/U).
H2 Logic's positive kommentar til politikernes store interesse for F/U er, at det i første omgang ikke er beløbenes størrelse det kommer an på, men mere det som man har tænkt sig at anvende beløbene til.
H2 Logic opfordrer til at opsætte visioner for forskellige markeds- og teknologiområder, ligesom man gjorde det med den danske vindmølle industri. Når man har visionen kan man dernæst sammensætte værktøjerne til at indfri den. Her kan F/U ikke alene gøre det, man skal også være villig til at støtte demonstrationsprojekter samt foretage tidlig markedsstimulering.
Hydrogen og brændselscelle teknologien indeholder potentialet for et erhvervsmæssigt dansk industri eventyr på lige fod med den danske Vindmølle Industri.
Men dette potentiale indfries først hvis politikerne opsætter visionerne herfor og har modet til at koble erhvervspolitikken med energi og miljøpolitikken.
For at få sat visionerne omkring et fremtidigt hydrogen samfund på dagsordenen i valgkampen har H2 Logic haft besøg af TV-Avisen.
|