|
efteråret 2005 lancerede A. Flensborg - Herning og H2 Logic den ny H2 Truck på HI-messen i Herning. Hydrogentrucken er blevet produktionsmodnet og de første 6 køretøjer ruller nu ud fra samlebåndet og kører på arbejde hos Holstebro, Herning og Skejby sygehuse samt Herning kommune.
Internationale undersøgelser viser, at mindre hydrogenkøretøjer bliver et af de første markeder, hvor hydrogen vil slå igennem og erstatte f.eks. gas og el batterier. A. Flensborg - Herning og H2 Logic har vist, at det er muligt for danske virksomheder at få nogle af de første hydrogenprodukter ud på markedet og dermed etablere et brohoved, der forhåbentligt kan skabe mange fremtidige vidensbaserede arbejdspladser.
Kunderne til de første 6 H2 Trucks er Ringkøbing Amt (Herning Sygehus og Holstebro Sygehus), Århus Amt (Skejby Sygehus) og Herning Kommune. Alle ønsker de at hjælpe hydrogenteknologien på vej, og ser investeringen i hydrogentrucks som et vigtigt første skridt på vejen mod et hydrogensamfund baseret på fremtidens renere energikilder og energiteknologi.
En H2 Truck er overlegen på flere punkter i forhold til en konventionel el-truck. Driftstiden er blevet fordoblet så trucken kan fungere i 2-3 arbejdsdage uden opfyldning, og når opfyldning endelig er nødvendig, så kan det klares på 2 minutter i forhold til genopladning af batterier, der typisk tager 8-10 timer.
Teknologien i H2 Trucken er en brændselscelle, der anvender hydrogen som brændstof og derudfra producerer strøm.
Internationalt lanceres H2 Trucken på Hannover Messen til April og ordreforhandlinger med de første kunder i udlandet er allerede i gang.
De seks H2 Trucks
|