English
 
    Om H2 Logic A/S     Ledelsen     Organisation     Årsregnskaber     Elektrisk Transport
Om H2 Logic A/S | Introduktion
H2 Logic er en førende producent af forureningsfrie H2Drive® brint-motorer til arbejdskøretøjer såsom gaffeltrucks og lufthavnstraktorer, samt H2Station® brinttankstationer til optankning af brintdrevne arbejdskøretøjer og personbiler.

Ambitionen er at agere som en foretrukken leverandør af H2Station® til internationale olie, energi og gasselskaber og af H2Drive® til globale producenter af arbejdskøretøjer.

H2 Logic har siden etableringen i 2003 investeret betydeligt i forskning og udvikling som har bragt H2Drive® og H2Station® til et niveau hvor demonstration og tidligt salg pågår som forberedelse for en markedsintroduktion.

H2 Logic er en blandt få virksomheder på verdensplan som er i stand til at levere hurtig optankning af brint i henhold til SAE J2601 standarden som kræves af bilproducenterne. H2 Logic har installeret mere end 10 H2Station® hvoraf fire er leveret indenfor det seneste år.

H2 Logic samarbejder med førende køretøjsproducenter, blandt andre STILL GmbH og MULAG GmbH, omkring integration og brug af H2Drive® i arbejdskøretøjer såsom gaffeltrucks og lufthavnstraktorer. Demonstration og tidlig salg af køretøjer pågår i EU som forberedelse for en efterfølgende markedsintroduktion

H2 Logic beskæftiger 38 personer med et højt specialiseringsniveau indenfor brint og brændselsceller.